Jeg har fundet en søøøød abe på nettet som jeg har hæklet til Karoline. Jeg skal også lave en til Frederik i nogle blå farver, men da opskriften ligger frit tilgængelig på nettet vil jeg hermed tillade mig at videregive den her, dog med nogle få ændringer som jeg lavede på den da jeg hælkede den
(oprindelig opskrift findes her: http://pralerier.blogspot.com/2010/10/opskrift-pa-hklet-abe.html)
Garn: Almindeligt bomuldsgarn, evt. kombineret med strømpe- og nissegarn. Det vigtigste er at de farver man bruger har nogenlunde samme tykkelse.
Fyld: Bamsevat, skumgummi, pudefyld e.l.
Hæklenål: Jeg bruger nål nr. 3 og nogle gange 2,5 alt efter garnets tykkelse.
Forkortelser:
Luftmasker = lm
Fastmasker = fm
Udtagning = udtag. (2 masker i en fm)
Indtagning = indtag. (2 masker hækles sammen)
Arme og ben:
Skift farve når du har 3 omgange med hver farve.
· Hækl 6 fm i en magisk ring
· 1. omg: 2 fm i hver m hele omg. rundt
· 2.-3. omg.: 12 fm
· 4. omg.: 3 fm, 2 fm i næste fm. i alt 3 gange
Slut af når der er 12 striber i alt. Lav 4 ialt = 2 arme og 2 ben.
Kroppen:
Skift farve når du har 3 omgange med hver farve.
· Hækl 7 fm i en magisk ring
· 1. omg.: 2 fm i hver m hele omg. rungt
· 2. omg.: 1 fm, 2 fm i næste m. gentag omg. Rundt
· 3. omg.: 2 fm, 2 fm i næste m. gentag omg. Rundt
· 4. omg.: 1 fm i hver fm omg. Rundt
· 5.-6. omg.: 3 fm, 2 fm i næste m. gentag omg. Rundt
· 7. omg.: 1 fm i hver fm omg. rundt
· 8. omg.: 3 fm, 2 fm i næste m. gentag omg. rundt
· 9.-10. omg.: 1 fm i hver fm omg. rundt
· 11. omg.: 5 fm, 1 indtag. gentag omg. rundt
· 12.-17. omg.: 1 fm i hver fm omg. rundt
· 18. omg.: 4 fm, 1 indtag. gentag omg. rundt
· 19.-21. omg.: 1 fm i hver fm omg. rundt
· 22. omg.: 3 fm, 1 indtag. gentag omg. rundt
· 23.-25. omg.: 1 fm i hver fm omg. rundt
· 26. omg.: 2 fm, 1 indtag. gentag omg. rundt
· 27.-32. omg.: 1 fm i hver fm omg. rundt
· 33. omg.: 1 fm, 1 indtag. gentag omg. rundt
Luk af.
Hoved:
Laves i én farve.
· Hækl 7 fm i en magisk ring
· 1. omg.: 2 fm i hver m hele omg. rundt
· 2. omg.: 1 fm, 2 fm i næste m. gentag omg. rundt
· 3. omg.: 2 fm, 2 fm i næste m. gentag omg. rundt
· 4. omg.: 1 fm i hver fm omg. rundt
· 5. omg.: 3 fm, 2 fm i næste m. gentag omg. rundt
· 6. omg.: 1 fm i hver fm omg. rundt
· 7. omg.: 2 fm, 2 fm i næste m. gentag omg. rundt
· 8.-13. omg.: 1 fm i hver fm omg. rundt
· 14. omg.: 5 fm, 1 indtag. gentag omg. rundt
· 15.-19. omg.: 1 fm i hver fm omg. rundt
· 20. omg. og til slut: tag ind således at der for hver omg. er færre fm mellem indtag. end på den forrige. Træk de sidste masker sammen og luk af (husk at putte fyld i hovedet inden du lukker helt af)
Mundparti:
Laves i én farve.
· Hækl 7 fm i en magisk ring
· 1. omg.: 2 fm i hver m hele omg. rundt
· 2. omg.: 1 fm, 2 fm i næste m. gentag omg. rundt
· 3. omg.: 2 fm, 2 fm i næste m. gentag omg. rundt
· 4. omg.: 1 fm i hver fm omg. rundt
· 5. omg.: 3 fm, 2 fm i næste m. gentag omg. rundt
· 6. omg.: 1 fm i hver fm omg. rundt
· fortsæt som 6. omg. til du synes mundpartiet har den rette længde og luk herefter af.
Ører:
Ørerne laves i samme farve som hovedet.
Hækl 6 fm i en magisk ring
· 1. omg.: 2 fm i hver m hele omg rundt.
· 2. omg.: 1 fm, 2 fm i næste m. i alt 5 gange
· 3. omg.: Vend og hækl tilbage således. 3 fm, 2 fm i de næste 2 m., 5 fm, 2 fm i de næste 2 m., 3 fm
· Luk af.
Lav 2 af hver.
Øjne:
Start med sort:
· Hækl 6 fm i en magisk ring
· 1 omg: 2 fm i hver m hele omg rundt (skift til hvid i den sidste m)
· 2. omg.: 1 fm, 2 fm i næste m. i alt 5 gange
· 3. omg.: 2 fm, 2 fm i næste m. Luk af.
Og så lavede jeg også en blå abe til Frederik!