Velkommen til bloggen

Ja jeg vil ride med på blog bølgen og her er på siden vil jeg prøve at komme med indlæg om vores hverdag for at dem der kender os kan følge lidt med i vores liv! For alle andre kommer der indlæg om børn, Ergoterapi, slynger, kreative ideer, bøger og meget andet!

lørdag den 27. februar 2016

Utrolig lang tid siden jeg sidst har skrevet et indlæg

Det er ved at være mange år siden jeg har været herinde og skrive sidst. Og nu tror jeg at jeg vil forsøge at tage blog-skrivningen op igen. Der er jo sket meget på de mange år. Kan se på min profil der står jeg er 28 år og lige har haft 5 års  bryllupsdag;) jaaa det er så 5 år siden så nu nærmer jeg mig de 33 år og Jesper og jeg kan fejre 10 års bryllupsdag senere på året.

Karoline bliver 8 år lige om lidt og går i 1. klasse på privat skole og hun er sååå glad for at gå i skole. Frederik bliver 5 år til sommer og trives i børnehaven. Han skal jo i skole næste år efter planen, lige pt har jeg dog vanvittig svært ved at forestille mig ham sidde stille i en skole, men der kan jo ske meget på et år.

For mig selv er der også sket utrolig meget. Jeg blev i 2014 uddannet til ergoterapeut og det bachelorprojekt jeg var med til at lave var så heldigt at vinde vores fagforenings BA pris for bedste projekt og blev tildelt 15.000 kr for det. Det var så vildt. Vi var få måneder efter i Göteborg og præsenterer vores projekt på en stor international konference og året efter var vi ligeledes i Dublin og præsenterer det. Vi har arbejdet med projektet lige siden, og kort fortalt har vi udviklet et screeningsredskab der kan hjælpe sundhedspersonale til at identificerer uopfyldte behov hos den moderat/svært demente borger. Og vha. Dette bedre kunne planlægge meningsfulde aktiviteter.

Man kan se mere på vores hjemmeside www.redskab-nord.dk. Redskabet hedder NORD og det står for Neutralt ObservationsRedskab til Demente.
Det er vildt hvad et godt projekt kan føre med sig.

Jeg fik straks efter jeg var uddannet arbejde i Lolland kommune i deres neuro team som bostøtte/hjemme træner og efter 6 mdr der blev jeg mere eller mindre hentet over i demens teamet i Lolland kommune hvor jeg fungerede det meste af tiden som ansvarlig ergoterapeut for Lolland kommunes vedligeholdelse træningshold i Nakskov og Maribo. Samtidig fik jeg mulighed for at arbejde videre med NORD og det var en  super dejlig aftale for det gjorde jeg ikke skulle bruge så meget fritid på det.

Jeg var i team demens til 31/10-15 og derefter fik jeg drømmejobbet som jeg er i nu. Jeg er faglærer på SOSU Nykøbing f hvor jeg underviser på grundforløb mod sundhed og SSH uddannelsen hvor jeg underviser i rehabilitering og sosufaglig indsats og arbejdsmiljø og ergonomi. Jeg er pt ansat i et vikariat men håber meget på muligheden for at få lov at blive der, for jeg er SÅ utrolig glad for at være der, og arbejdet er lige mig. Lige som jeg har drømt om siden jeg blev færdig som ergoterapeut.

Det var lidt om mig og arbejde. Hvad med fritid så?

Jeg forsøget stadigvæk at lave kreative sysler, det bliver bare ikke helt til det samme som før fordi jeg har travlt. Men lige pt. Fletter jeg en del tasker af teposer, er igang med en taske til min arbejdscomputer og det er et stort projekt. Jeg samler teposer på mit arbejde, de drikker ufattelig meget te hehe.

Så hækler jeg os lidt lige nu, er ved at lave nogle lalylala bamser og de er bare søde. Billeder når de er færdige.

Nu tror jeg det var nok for første blogindlæg i mange år, jeg har installeret blogger app på min telefon og ville egentlig os gerne lægge billeder ind her i indlægget, men det er jeg IK helt sikker på jeg kan finde ud af, men jeg forsøger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar