Frederiks navnefest

Jeg er kommet lidt bagud med indlæg her på bloggen, så jeg har ikke fået vist billeder fra Frederiks navnefest som vi holdt lørdag den 29. okt. Vi var 35 hjemme i stuen, jeg var lidt skeptisk om vi ville kunne være i stuen så mange mennesker men jeg stolede på min mor som sagde at det kunne vi godt... Og det kunne vi sandelig også! Vi sad tæt men det gik rigtig fint. Vi fik lækker mad fra Beiers køkken som vamrt kan anbefales!! Der var masser af mad og det var så super lækkert! Til dessert havde jeg bestilt en Flåååååååt kage af Rikkes søster Heidi som man skulle tro var fuld proffesionel konditor så smuk blev den kage og hold nu op hvor smagte den fantastisk! Der var tobleronecreme og hindbærcreme i den, mums siger jeg bare. Og så var den jo et kunstværk!! Jeg havde bagt cupcakes ved siden af, de var os gode, men kagen trumfede det hele! Alle var vilde med den!! Frederik fik også så mange fine gaver, det er vi rigtig glade for! Det var en super god dag!!

Stuen pyntet i blå/grønt tema

Frederik og Bedstemor

Frederik og Tante Rikke

Kreative sysler - hvordan kan man lave en hjemmelavet tittekant?

Jeg har været lidt igang på symaskinen på det sidste og der kommer nok endnu et indlæg om nogle dage for det ligger mere stof der skal sys til tøj til Frederik, men forløbigt kan jeg da lige vise det jeg har fået lavet og så har jeg lavet en fotovejledning til hvordan man kan lave sit eget tittebånd som man fx kan bruge på bukser, puder, tasker osv.

Fotovejledning til tittekant lavet af 4 mm anoraksnor og kantbånd (man kan sagtens bruge en mindre snor og man behøver heller ik bruge kantbånd man kan bruge alt stof man bare klipper i en passende bredde, ca 4 cm)

Anoraksnor og kantbånd

Kantbåndet foldet ud og anoraksnoren placeres i midten

Kantbåndet foldet rundt om anoraksnoren og man syr en stikning så trykfoden ligger ovenpå båndet.

Nærbillede af hvrdan snoren ligger inde i kantbåndet

Færdig resultat - et stk hjemmelavet tittebånd.

Så skal det sættes på stoffet, man nåler båndet fast med anoraksnoren væk fra kanten af stoffet på stoffets ret side.

Så syr man oven i den stikning man syede før på båndet for at sy båndet fast til det faste stof.

Her er tittebåndet sat fast på ret siden af det ene stykke stof.

På vrangsiden ser det derfor således ud.

Så sætter man det andet stykke stof på almindeligt ret mod ret.

Så vender man stofffet så man kan se den syning man lige har lavet og syr oven i den syning igen for at sy de st stykker stof sammen.

Så ser det sådan ud...

Når man folder stoffet ud ser det sådan her ud med tittekanten der sidder imellem de to lag. Så kan man i princippet sagtens stopppe her og sy tøjet eller hvad man er igang med at lave færdigt.

Men mna kan også lave en pyntestikning for at holde tittekanten mere fast på stoffet, så sys man en stikning i samme farve som tittebåndet, man syr så trykfoden ligger oven på anoraksnoren.

Så ser pyntesyningen således ud.

Og her er så et par eksemlpler på bukser jeg har lavet til Karoline med Tittekant. De er syet efter Onions mønster 20022 som fx kan købes her: http://www.fjoelner.dk/vismonster.asp?vare=601&la=dk

Så har jeg også lige kreeret to par velour bukser til Frederik og en velourdragt og der er som sagt klippet ud til en del mere!!

Årets æblehøst

Så er de fleste af vores æbler blevet samlet sammen, det blev de for to weekender siden, vi har jo 5 gamle store æbletræer i have der hvert år giver et vildt udbytte. Normalt ligger de bare i græsset og rådner op og fuglene spiser dem fordi der er så mange så vi gider ikke samle dem sammen. Men i år gjorde en veninde mig opmærksom på at man på æbleplantagen i Majbølle kunne indleverer sine egne æbler og få dem lavet til æblemost. Og så gad jeg pludselig godt samle æbler. Der går 1,5 kg æbler pr. flaske og da jeg gav beskeden til venner og familie om de ville aftage nogle flasker fik jeg tilbagemeldinger på at jeg kunne komme af med 130 flasker! Så der skulle alligevel en del æbler samles sammen så! Efter at have samlet ind i vores egen have fik vi et udbytte der så ud som på billedet herunder:

Karoline viser alle æblerne frem

Jeg lagde billedet på Facebook for at få bud på hvor mange kg der var i traileren, jeg fik bud fra 100-1000 kg haha. Der var 127 kg og det var jo slet ikke nok til alle de flasker jeg var kommet af med. Så jeg tog ned til svigerfamilien og samlede yderligere 142 kg æbler og mine sviger forældre indleverede yderligere 75 kg som de selv skulle have flasker af. Dvs. vi fik 234 flasker æblemost og det fylder alligevel en del i Berlingoen:

234 flasker æblemost

Tigerspring - Hvornår og hvad er det?

Dit barn bliver pludselig sur og græder meget mere end normalt og søger trykhed i højere grad en ellers. Han/hun vil spise hele tidne og du bliver måske nervøs for at du ikke kan mætte dit barn nok eller du har for lidt mælk for noget må der jo være galt efter som han/hun vil spise hele tiden... Bare rolig det er næsten helt sikkert ikke mælken der fejler noget det kunne også være at dit barn er igang med et tigerspring. Det første år af barnets liv kommer de igennem 7 tigerspring og i springne kan barnet tit reagerer som ovenstående. Nogle gange mærker man det ikke og andre gange er det lidt en kamp at komme igennem. Men springne opstår fordi hjerne hurtigt udvikler sig og de tilegner sig nye færdigheder, så man skal være der for sit barn og have forståelse for at de rsker en masse ukendte ting i deres hoved som de ikke forstår og derfor reagerer de på den eneste måde de kan, ved at græde og søge trøst ved brystet og kræver mere mad!

Hvornår kommer der tigerspring? Og hvad gør de ved mit barn?

De første spring er korte og varer fra et par dage og op til en uge eller to. Jo ældre barnet bliver, jo længere tid tager et spring, for jo mere komplekse bliver forandringerne i barnets hjerne. Sidst i det første leveår kan et spring vare helt op til seks uger.
Hvert udviklingsspring kan opdeles i tre faser:
Først optakten, dernæst selve springet og til sidst en rolig periode, hvor barnet igen er glad og veltilpas.

Hver trin kan inddeles i tre faser:


Fase 1: Optakten
Det er starten på selve springet, og forældrene mærker virkelig, at der er ved at ske noget med babyen.

Barnet får uforklarlige grådanfald, bliver mere omklamrende og klæbende og sover dårligt eller vil ikke falde i søvn. Det kan også reagere ved at tabe appetitten eller blive sky overfor fremmede.
Sutten eller tommelfingeren bliver brugt mere ihærdigt i disse perioder.
Denne fase varer fra et par dage og op til seks uger.
Fase 2: Springet
Her foregår selve udviklingsspringet, og det varierer fra spring til spring, hvad der sker.
Fase 3: Hvilepausen
Barnet virker mere bevidst og mestrer nye færdigheder. Det bliver roligere, gladere og mere selvstændigt.

Denne periode er kort imellem de første spring, men den tager til i længde, jo ældre barnet bliver, så der går længere og længere tid mellem hvert udviklingsspring.

I starten af det første leveår går der omtrent to uger fra et udviklingsspring er slut, til det næste begynder.

I slutningen af det første leveår går der op til fire uger mellem springene.

Gennemgang af Tigerspring i det første leveår:

1. spring: Bombardement af sanserne. (5 uger)Omkring femugers-alderen gennemgår barnet en række ændringer, som påvirker både sanserne, stofskiftet og de indre organer, og forandringerne påvirker barnets måde at opleve sig selv og omgivelserne på.

Som nyfødt kunne barnet fokusere på ting inden for en rækkevidde af 25 centimeter. Nu er det 30 centimeter.
Følsomme sanser
Barnet begynder at blive mere interesseret i sin omverden, og det vil begynde at holde sig vågen i længere tid. Men sanserne er mere følsomme, og barnet oplever også forandringerne som forvirrende.

Det har pludselig brug for mere end bare mad, søvn og et kram. Barnet kræver mere opmærksomhed og flere kram. Det er også nu, at forældrene for første gang ser, at barnet græder med tårer.
Af andre fysiske forandringer hos barnet vil man kunne opleve, at det ånder mere regelmæssigt, gylper mindre og bøvser sjældnere.

*************************************************************

Sådan kan du hjælpe ved Spring 1:
Forandringerne gør barnet utrygt, og det vil have et større behov for kropskontakt og mere nærhed.

Lad barnet være på dit skød, hvis du alligevel sidder ned eller bær det i en bæresele, hvis du skal ordne nogle ting.
****************************************************************

2.spring: Mønster og genkendelighed (8 uger)
Otte uger gammelt opdager barnet, at der er gentagelser, mønstre og struktur i dets verden.

Det kan begynde at skelne forskelle i lyd, lugte, og smag. Det opdager, at hænder og fødder hører til kroppen, og barnet forsøger nu at lære at kontrollere disse små, fægtende vedhæng.

Barnet bliver optaget af at lytte, se og følge med i alt, hvad der rører sig. Det vil også begynde at eksperimentere med sin stemme.
Mor- og farsygMen alle de nye indtryk gør også barnet mere mor- eller farsygt. Det bliver klæbende for at få trygheden tilbage, og mange ammende mødre oplever, at barnet ønsker bryst oftere, men det spiser ikke hele tiden.

Det kan få nogle kvinder til at tro, at de ikke har mælk nok. I virkeligheden er sutteriet ved mors bryst barnets måde at finde trøst.
Det er ved andet spring, at barnet begynder at vise noget af sin personlighed, for nu kan forældrene begynde at se, hvilke ting, farver og lyde barnet foretrækker frem for andre.

*************************************************************

Sådan kan du hjælpe ved Spring 2:
Støt barnet i dets opdagelse af en verden fuld af mønstre.

Gå i bad sammen og leg med vandet og lad barnet iagttage vandets bevægelser og mærke dem.

Hæng noget op ved dets seng f.eks. et mønstret stykke stof. Lad det ligge under uroer eller 'aktivitetscentre', hvor det kan tjatte til legetøjet og lære at kontrollere hænderne.

I denne alder kan børn tit lege op til 15 minutter alene.

****************************************************************
3. spring: Verden nuanceres (12 uger)

Ved tolvugers-alderen begynder barnet sit tredje udviklingsspring og træder igen ind i en ny verden.

Barnet opdager flere nuancer: Rummet, der bliver henholdsvis mørkere, når der går en sky for solen og lysere igen, når skyen har passeret, eller stemmer der veksler mellem forskellige tonelejer.

Det kan nu følge en ting med øjnene bevidst, og det kan overskue et rum. I denne foranderlige verden er forældrene det faste holdepunkt i barnets verden, og det klamrer sig til dem.

Samtidig øver barnet sig også på at nuancere sig selv. Dets bevægelser bliver mere flydende og kontrollerede, ligesom det leger med lyden fra sin egen stemme.
*************************************************************

Sådan kan du hjælpe ved Spring 3:

Støt barnet i at øve sig på sine nye færdigheder. Lad det føle på forskellige ting med hænderne for at opdage, at ting kan være bløde, kantede, varme, kolde eller våde.

Når barnet pludrer, opmuntrer du det til at anvende lyde som kommunikation ved at reagere på dets pludren.

Hav små stunder hvor du taler med dit barn på tomandshånd.

Træn barnets evne til at række ud efter ting ved at holde interessante ting inden for dets rækkevidde.

*************************************************************
4. spring: Færdigheder kædes sammen. (19 uger)
Nu er barnet cirka 19 uger gammelt.
Første fase i springet, hvor barnet er mere pylret, begynder fra nu af at vare i længere tid. Ved fjerde spring kan første fase være af helt op til seks ugers varighed.

Ved dette udviklingsspring begynder barnet at kunne sammensætte sine færdigheder til en større sammenhængende aktivitet. Ved tredje spring kunne barnet blot gribe legetøjet. Nu kan det få øje på legetøjet, række ud efter det, gribe det, ryste det og putte det i munden.

Barnet begynder også at sætte lydene sammen, og det behøver ikke at være ren indbildning fra forældrenes side, hvis de synes, at de hører et 'mor' eller 'far' imellem lydene.
Barnet forsøger nu at vende sig fra ryg til mave eller omvendt, og det prøver eventuelt at kravle. Det vil nu kunne genkende en ting, f.eks. et kært stykke legetøj eller mor, selv om det kun kan se en lille del af den eller hende.
*************************************************************

Sådan kan du hjælpe ved Spring 4:
Lege som "borte tit-tit" falder nu i god jord.

Det er stadigvæk ubegribeligt for barnet, at ting eller personer fortsat eksisterer, selv om man ikke lige kan se dem.

Dit barn vil nok også ynde at kigge på sit spejlbillede alene eller sammen med mor eller far. Du kan også begynde at kigge i billedbøger med barnet og fortælle om det, I ser på siderne.

Tal i det hele taget meget med dit barn. Fortæl om det barnet ser og oplever, men brug enkle sætninger som: "Far kommer" eller "Hør; det ringer på døren".

Sanglege, rim og remser er også tit en stor fornøjelse for det lille barn.

********************************************************************

5. spring: Verden bliver kæmpestor (26 uger) 
I en alder af cirka 26 uger begynder det at gå op for barnet, hvor stor verden er. Der er en fysisk afstand til alle ting; lige fra bøgerne på hylden over sengen til legetøjet nede på gulvet ved siden af sengen.
Det bliver optaget af, hvordan ting kan placeres indbyrdes, og det begynder at begribe forhold som "indeni, udenfor, ovenpå, nedenunder og bagved".

Barnet opdager også, hvor hurtigt, der kan komme fysisk afstand mellem det selv og forældrene. Selv om barnet måske kan kravle, så kan mor og far bevæge sig endnu hurtigere, og hvis de går ind i rummet ved siden af, så er det lige så langt væk som Sydamerika for det lille barn.

Barnet erkender, at det ikke har kontrol over denne afstand. Det er skræmmende at opleve, og barnet vil helst have mor eller far lige ved siden af.

Denne nye erkendelse indvirker også på barnets søvn, der bliver mere urolig, og barnet kan ligge og vride sig, som om det har mareridt. Måske vægrer barnet sig mod at falde i søvn. Men ved dette udviklingsspring skal barnet til at lære at håndtere afstanden mellem forældrene og sig selv.
*************************************************************

Sådan kan du hjælpe ved Spring 5:
Accepter at barnet bliver bange for at blive forladt. Hjælp dit barn igennem dets rædsel ved at bære lidt mere på det og holde dig lidt tættere på.

Tal med dit barn, når I er i samme rum og fortsæt med at tale, når du går ind i et andet rum. På den måde kan dit barn lære, at du fortsat eksisterer, selv om det ikke kan se dig.

Lav forskellige variationer af "Borte tit-tit legen" for at indøve denne indsigt hos barnet: Gem dig først bag avisen, så henne bag sofaen og til sidst bag døren.
Eller du kan gemme et stykke legetøj under et klæde - eller under sæbeskummet, hvis det er i bad. Lad barnet se, at du gemmer legetøjet, så legen ikke bliver for svær.

Lad barnet eksperimentere med lege, der indebærer, at ting bliver flyttet frem og tilbage. F.eks. at tømme en hylde med legetøj eller lignende.

Gennemsigtige ting med noget i er også spændende. F.eks.en plasticflaske med vand.

******************************************************************
6. spring: En hund er en hund uanset farve (37 uger)

Cirka 37 uger gammelt - eller 8-9 måneder gammelt, hvis man er holdt op med at tælle uger - tilegner barnet sig igen en ny færdighed.

Det er evnen til at gruppere tingene omkring sig.

Barnet kan nu opfatte, hvad det er, der gør en hund til en hund, et menneske til et menneske osv.

Barnet forstår også, at selv om en hund er hvid, brun eller sort, så hører den stadigvæk til samme kategori - nemlig hund.

Barnet eksperimenterer på alle måder med forskelle og ligheder, og det involverer alle sanser. Det iagttager, smager og føler på tingene. Og det udforsker også, hvad det er, der gør en ting stor, blød, tung eller glat.

*************************************************************

Sådan kan du hjælpe ved Spring 6:
Lad barnet sammenligne forskellige ting: varme, kolde, glatte og tunge ting.

Lad det udforske omgivelserne. I denne alder vil det elske at trykke på knapper for at se, hvad der sker. Det kan være ringeklokken til hoveddøren, stopknappen i bussen eller lyskontakten i stuen.

På denne måde lærer barnet noget om, at der er en sammenhæng, mellem det man gør, og det som sker bagefter.

*******************************************************************

7. spring: Flere sekvenser i en aktivitet (46 uger)

Halvanden måned før sin étårs-fødselsdag eller 46 uger gammelt gennemgår dit barn det sidste udviklingsspring i sit første leveår.
Barnet lærer ved denne lejlighed, at for at kunne nå et mål, må man udføre flere handlinger, som skal følge hinanden i en bestemt rækkefølge: For at spise må man først føre skeen ned i maden, så der kommer noget på og så føre skeen op til og ind i munden.

Det er en erkendelse af, at aktiviteter indebærer en sekvens af handlinger.

Barnet udforsker også, hvordan ting passer sammen: Det forsøger at putte nøglen i et nøglehul, mønter igennem en sprække osv.

Med til udforskningen af handlingerne hører også at forsøge at gøre tingene anderledes.

Selv om barnet allerede ved, at nøgle skal i et nøglehul, så prøver det at putte den ind andre steder. Det undersøger, hvad der sker, når tingene bliver gjort på en anden måde.

*******************************************************************

Sådan kan du hjælpe ved Spring 7:
Præsenter barnet for sekvenser.

Lad det iagttage og måske selv prøve at udføre handlinger. F.eks. at putte det snavsede tøj i vasketøjskurven, selv spise med ske, selv tage tøj på, osv.

********************************************************************

Flere udviklingsspring Udviklingsspringene ophører selvfølgelig ikke i det øjeblik, barnet fylder et år. Der kommer flere endnu. I barnets andet leveår gennemgår det tre udviklingsspring: Når det er 13 måneder, endnu et spring ved 16-månedersalderen, og et tredje ved 18-månedersalderen. Og flere følger i de efterfølgende år. Men ikke på noget tidspunkt er barnets udvikling så intens som i dets første leveår.

For meget mælk - for lidt næring?

Overproduktion:

Nogle mødre oplever, at de har mere mælk end deres barn har brug for, og i nogle tilfælde kan det give problemer for både mor og barn. Afhængigt af problemets omfang kan disse være mere eller mindre alvorlige. Bemærk: Overproduktion er ikke det samme som overspændte bryster, hvilket alle oplever i større eller mindre omfang, når mælken falder til. Overproduktion ligger oftest til grund, når sundhedsfaglige med mangel på viden om problemet udtaler, at der er 'for lidt næring' i en mors mælk

Hvad kan det betyde?

De fleste babyer, hvis mødre har for meget mælk, tager hurtigere på i vægt end gennemsnittet og har mange flere våde eller beskidte bleer. Det er ikke problematisk, så længe barnet generelt trives og har let ved at spise. Overproduktion er kun et problem, hvis enten barnet eller moderen oplever det som sådan.
Nogle babyer, hvis mødre har for meget mælk, får faktisk ikke nok mælk, fordi de har svært ved at håndtere en kraftig nedløbsrefleks, eller fordi de ikke får nok af den fede eftermælk til at tage på. Disse babyer kan have brug for at blive suppleret (helst med deres mors mælk), indtil morens produktion kan tilpasses barnets behov. Af og til kan disse børn have dårlig vægtstigning, hvilket gør en ordentlig håndtering af overproduktionen meget vigtig.

Hvordan ses det?

Når en mor har mere mælk end hendes baby kan håndtere, kan følgende opførsel være almindelig:

• Barnet græder ofte og er ofte meget irritabel og rastløs
• Barnet kløjes i mælken under amningen
• Barnet lader til at bide eller hage sig fast i brystvorten under amningen
• Mælken sprøjter når barnet giver slip, specielt i begyndelsen af en amning
• Moderen kan have ømme brystvorter
• Amningen føles ofte som en kamp, hvor babyen tager fat og giver slip hele tiden
• Barnet dier ofte og i meget kort tid, 5 eller 10 min ad gangen
• Barnet lader til at have et had/kærlighedsforhold til brystet
• Barnet bøvser meget eller har meget luft i maven, og har tendens til at gylpe meget
• Barnet har grøn, tynd eller slimet eksplosiv afføring
• Moderens bryster føles ofte overfyldte
• Moderen har ofte tilstoppede mælkegange

Hvis man kan genkende mange af ovennævnte symptomer, kan det være fordi, man har problemer med overproduktion, hvilket kan føre til en kraftig nedløbsrefleks og/eller en ubalance i ens formælk/eftermælk. Spædbarnets opførsel som beskrevet ovenfor kan ofte blive misdiagnosticeret som kolik, laktoseintolerans, mælkeallergi, reflux eller stive muskler.

Hvis man oplever overproduktion, kraftig nedløbsrefleks eller ubalance i sin formælk/eftermælk, kan nedenstående strategier hjælpe oplevelsen af ens ammeforløb. De fleste mødre oplever, at overproduktionen når et overkommeligt niveau ved udgangen af 3. måned.

Hvad skyldes overproduktion?

Der er flere grunde til, at nogle mødre producerer for meget mælk:
Nogen mødres kroppe er meget entusiastiske og lader til at overproducere mælk fra starten. I andre tilfælde skyldes overproduktionen, at man følger ammeråd, der utilsigtet øger produktionen. Dette sker ofte, når nogen mødre rutinemæssigt pumper mælk forud før hver amning for at sænke nedløbsrefleksen. Dette løser det umiddelbare problem, men fører dog til en kronisk forhøjet produktion.
Nogle mødres bryster er stærkt sensitive over for stimulans, og hvis man ofte skifter bryst under en amning, uden at [[brystet]] drænes helt, kan resultatet være for meget mælk i begge bryster. Hvis baby skiftes til det andet bryst, inden h*n har tømt det første, vil h*n blive fyldt op med formælk og ikke blive mæt. Store måltider på kaloriefattig formælk giver en cyklus, der bliver ved med at gentage sig, idet baby bliver fuld af mælk, men ikke mæt. Dette leder nogle mødre til at konkludere, at deres mælk ikke har nok næring. Hvis baby aldrig får lov til at få noget af den fede eftermælk, er den oplevelse sådan set rigtig, for det svarer til at fede en baby op på skummetmælk. I nogle tilfælde kan det være så slemt, at baby ikke tager på, selvom h*n spiser konstant.
Overproduktion kan også skyldes, at moderen har en ubehandlet fødevareallergi, som gør at hendes slimhinder og lymfekirtler overproducerer. Da mælkekirtlerne er en del af dette system, kan dette give problemer med overproduktion. For eksempel ser mange mælkeallergikere, at deres overproduktion sænkes, når de ophører med at indtage mælkeprodukter.
Et yderligere propblem kan opstå som resultat af følgende fejladministrering: Formælk er høj på laktose, et normalt og nødvendigt mælkesukker, der dog i store doser giver luft i maven og ubehag, fx hyppig grøn, vandet eller slimet afføring. Over en periode kan den ufordøjede laktose irritere linningen af indvoldende og give midlertidig sekundær laktoseintolerans - i svære tilfælde blod i afføringen - hvilket kan føre til en misdiagnostiseret fødevareallergi. Tilpasning af amningen for at øge den mængde fedt babyen modtager (dvs at et bryst bliver tømt før det andet tilbydes), vil ofte afhjælpe problemet.

Strategier for at sænke produktionen:

Ved at ændre den måde man ammer på, kan man reducere overproduktionen og derved afhjælpe en del af de problemer beskrevet ovenfor. For at sænke produktionen kan man indføre et regime, der kaldes blokamning. Det går ud på, at man ammer på ét bryst 2-3-4 timer ad gangen (bemærk: am, så ofte baby har lyst til at blive ammet). Dette vil føre til, at det andet bryst bliver fuldt og derved sender besked til hjernen om, at der ikke skal produceret mere mælk lige nu. Man bør langsomt øge tidsintervallet - hvis man starter op med for lange intervaller, kan man risikere at få [[tilstoppede mælkegange]] eller brystbetændelse. Man kan også risikere, at mælkeproduktionen falder for hurtigt, og der pludselig ikke er nok. Nogle kvinder kan være nødt til at sætte blokkene helt op til 12 timer, før produktionen falder nok til, at generne forsvinder.
En anden strategi kan være at holde sig til én side, indtil den anden er så spændt, at man ikke kan holde det ud mere. Blokamning skulle gerne sænke produktionen over 4-7 dage, hvorefter man langsomt kan finde sit eget leje for, hvor ofte man skifter side.
Hvis blokamning ikke er nok, kan man eventuelt prøve at undersøge om fødevareudelukkelse af for eksempel mælkeprodukter kan standse overproduktionen. Hvis moren er fødevareallergiker og ikke holder sin diæt, kunne dette være et fornuftigt sted at starte.
Ellers kan man få sat produktionen ned medicinsk i samarbejde med egen læge. Husk at meddele læge, at man ikke ønsker at stoppe amningen, men blot have bremset overproduktionen. Gør det eventuelt i samarbejde med en ammerådgiver fra Foreningen Forældre og fødsel (www.fogf.dk).
(kilde: www.ammenet.dk)

Kontakt ammerådgiverne hos forældre og fødsel hvis du har mistanke om du har overproduktion og gerne vil have konkret råd og vejledning til hvordan du kommer problemet til livs! Du kan også kontakte ammerådgiverne hvis du har andre problemer med amning end overproduktion. Du finder telefonnumre her: http://www.fogf.dk/Ammeraadgivningen/

Cupcakes

Jeg er gået igang med at finde opskrifter til cupcakes til Frederiks navnefest. Jeg har ekperimenteret med både hvilken kage det skla være og hvad for noget frosting der skal på toppen. Det er slet ikke så ringe at teste sådan noget af, haha! Jeg har også fået et flot cupcake stativ hjem fra england til sølle 100 kr. Glæder mig til at se det pyntet med fine kager til hans fest.
Nå men jeg har fundet en kage der er super fantastisk og to frostings der er gode, dem kan i da lige få opskrifterne på.

Lækker Svampet Chokoladekage:
50 gr. kakaopulver
240 ml kogende vand
175 gr mel
2 tsk. bagepulver
1/4 tsk. salt
113 gr usaltet smør
200 gr sukker
2 store æg
2 tsk. vanilje ekstrakt

Kakaopulver og vand blandes i en skål. Resten af ingridienserne blandes i en anden skål, og så tilsættes kakaoblandingen. Dejen bliver meget flydende, jeg hældte den over i en kande og fyldte derefter muffinforme 3/4 op. Bages ca 20 min ved 190 gr. varmluft.

Chokolade frosting:
120 gr mørk chokolade
150 gr usaltet smør
160 gr flormelis
1½ tsk vanilje ekstrakt

Chokoladen smeltes i mikroovnen. Smør æltes ved stuetemperatur og vanilje ekstrakt blandes i smøret. herefter blandes flormelis med smør og til sidst tilsættes chokoladen.

Creme Cheese Frosting:

100 gr usaltet smør
200 gr philadelphia flødeost neutral
300 gr flormelis
1 tsk. vanilje sukker

Smøret skal være stuetemperatur, den ælter du i en skål og blander vanilje ekstrakt i den. Flormelis tilsættes og til sidst tilsættes flødeosten. tilsæt evt. frugtfarve hvis den skal se lidt mere festlig ud end bare hvid.

Smørcreme:
230 gr flormelis
113 gr usaltet smør
1 tsk. vanilje ekstrakt
2-3 tsk mælk eller fløde
Frugtfarve (hvis man vil)

Smør skal være stuetemperatur og æltes i en skål. Vanilje ekstrakt blandes i. Flormelis blandes med smøret og mælk/fløde blandes i samt frugtfarve hvis man vil det.

Så skal jeg prøve nogle flere kageopskrifter, men tror ikek jeg skal have flere forskellige frostings nu. Jeg har bestilt lidt muffinforme med fine farver på ebay så det skal nok blive festligt at se på. Det bliver mere som tilbehør, håber på min venindes søster vil lave en fancy flot kage for hun er bare så dygtig til at lave kager og dekorerer dem så cupcakes'ne er mere som tilbehør ved siden af den flotte kage, haha!

 

5 års bryllupsdag

Idag har Jesper og jeg været gift i 5 år, tænkt at tiden går så hurtigt. Vi har været sammen i ca 8,5 år, vi har på den tid boet 3 forskellige steder. Jesper lille kælderrum hvor vi startede ud, vores lækre lejlighed med havudsigt i Sundby og så de sidste 5,5 år her i vores dejlige hus i Frejlev. Vi har haft mange biler, har dårligt tal på hvor mange (vidst 6) vi har haft endnu flere katte (3 lige pt men der har været mange flere) vi har to hunde og selvfølgelig det vigtigste så har vi to vidunderlige børn, så vi har opnået en masse i vores tid sammen!! Her er lidt billeder fra vores store dag for 5 år siden!

Billedet til venstre er mit ynglingsbillede fra bryllupet, det er taget i våbenhuset lige inden jeg skulle gå ind, og min far ser så stolt ud, er så glad for han nåede at opleve bryllupet!

Mine arbejdskolleraer ved tandplejen lavede port med store tandbørster for os da vi kom ud, det var rigtig sødt af dem, og det havde jeg slet slet ikke forventet.

Der var 3 dejlige brudepiger, to små blomsterpiger, min kusine Sasha og Jespers søster Maja. Og så en brudepige, min bedste veninde Rikke.

Det billede der var i avisen