Velkommen til bloggen

Ja jeg vil ride med på blog bølgen og her er på siden vil jeg prøve at komme med indlæg om vores hverdag for at dem der kender os kan følge lidt med i vores liv! For alle andre kommer der indlæg om børn, Ergoterapi, slynger, kreative ideer, bøger og meget andet!

onsdag den 21. september 2011

Tigerspring - Hvornår og hvad er det?

Dit barn bliver pludselig sur og græder meget mere end normalt og søger trykhed i højere grad en ellers. Han/hun vil spise hele tidne og du bliver måske nervøs for at du ikke kan mætte dit barn nok eller du har for lidt mælk for noget må der jo være galt efter som han/hun vil spise hele tiden... Bare rolig det er næsten helt sikkert ikke mælken der fejler noget det kunne også være at dit barn er igang med et tigerspring. Det første år af barnets liv kommer de igennem 7 tigerspring og i springne kan barnet tit reagerer som ovenstående. Nogle gange mærker man det ikke og andre gange er det lidt en kamp at komme igennem. Men springne opstår fordi hjerne hurtigt udvikler sig og de tilegner sig nye færdigheder, så man skal være der for sit barn og have forståelse for at de rsker en masse ukendte ting i deres hoved som de ikke forstår og derfor reagerer de på den eneste måde de kan, ved at græde og søge trøst ved brystet og kræver mere mad!

Hvornår kommer der tigerspring? Og hvad gør de ved mit barn?

De første spring er korte og varer fra et par dage og op til en uge eller to. Jo ældre barnet bliver, jo længere tid tager et spring, for jo mere komplekse bliver forandringerne i barnets hjerne. Sidst i det første leveår kan et spring vare helt op til seks uger.
Hvert udviklingsspring kan opdeles i tre faser:
Først optakten, dernæst selve springet og til sidst en rolig periode, hvor barnet igen er glad og veltilpas.

Hver trin kan inddeles i tre faser:


Fase 1: Optakten
Det er starten på selve springet, og forældrene mærker virkelig, at der er ved at ske noget med babyen.


Barnet får uforklarlige grådanfald, bliver mere omklamrende og klæbende og sover dårligt eller vil ikke falde i søvn. Det kan også reagere ved at tabe appetitten eller blive sky overfor fremmede.
Sutten eller tommelfingeren bliver brugt mere ihærdigt i disse perioder.
Denne fase varer fra et par dage og op til seks uger.

Fase 2: Springet
Her foregår selve udviklingsspringet, og det varierer fra spring til spring, hvad der sker.

Fase 3: Hvilepausen
Barnet virker mere bevidst og mestrer nye færdigheder. Det bliver roligere, gladere og mere selvstændigt.


Denne periode er kort imellem de første spring, men den tager til i længde, jo ældre barnet bliver, så der går længere og længere tid mellem hvert udviklingsspring.

I starten af det første leveår går der omtrent to uger fra et udviklingsspring er slut, til det næste begynder.

I slutningen af det første leveår går der op til fire uger mellem springene.

Gennemgang af Tigerspring i det første leveår:

1. spring: Bombardement af sanserne. (5 uger)Omkring femugers-alderen gennemgår barnet en række ændringer, som påvirker både sanserne, stofskiftet og de indre organer, og forandringerne påvirker barnets måde at opleve sig selv og omgivelserne på.

Som nyfødt kunne barnet fokusere på ting inden for en rækkevidde af 25 centimeter. Nu er det 30 centimeter.

Følsomme sanser
Barnet begynder at blive mere interesseret i sin omverden, og det vil begynde at holde sig vågen i længere tid. Men sanserne er mere følsomme, og barnet oplever også forandringerne som forvirrende.


Det har pludselig brug for mere end bare mad, søvn og et kram. Barnet kræver mere opmærksomhed og flere kram. Det er også nu, at forældrene for første gang ser, at barnet græder med tårer.
Af andre fysiske forandringer hos barnet vil man kunne opleve, at det ånder mere regelmæssigt, gylper mindre og bøvser sjældnere.

*************************************************************
Sådan kan du hjælpe ved Spring 1:
Forandringerne gør barnet utrygt, og det vil have et større behov for kropskontakt og mere nærhed.

Lad barnet være på dit skød, hvis du alligevel sidder ned eller bær det i en bæresele, hvis du skal ordne nogle ting.
****************************************************************


2.spring: Mønster og genkendelighed (8 uger)
Otte uger gammelt opdager barnet, at der er gentagelser, mønstre og struktur i dets verden.

Det kan begynde at skelne forskelle i lyd, lugte, og smag. Det opdager, at hænder og fødder hører til kroppen, og barnet forsøger nu at lære at kontrollere disse små, fægtende vedhæng.

Barnet bliver optaget af at lytte, se og følge med i alt, hvad der rører sig. Det vil også begynde at eksperimentere med sin stemme.
Mor- og farsygMen alle de nye indtryk gør også barnet mere mor- eller farsygt. Det bliver klæbende for at få trygheden tilbage, og mange ammende mødre oplever, at barnet ønsker bryst oftere, men det spiser ikke hele tiden.

Det kan få nogle kvinder til at tro, at de ikke har mælk nok. I virkeligheden er sutteriet ved mors bryst barnets måde at finde trøst.
Det er ved andet spring, at barnet begynder at vise noget af sin personlighed, for nu kan forældrene begynde at se, hvilke ting, farver og lyde barnet foretrækker frem for andre.

*************************************************************
Sådan kan du hjælpe ved Spring 2:
Støt barnet i dets opdagelse af en verden fuld af mønstre.

Gå i bad sammen og leg med vandet og lad barnet iagttage vandets bevægelser og mærke dem.

Hæng noget op ved dets seng f.eks. et mønstret stykke stof. Lad det ligge under uroer eller 'aktivitetscentre', hvor det kan tjatte til legetøjet og lære at kontrollere hænderne.

I denne alder kan børn tit lege op til 15 minutter alene.

****************************************************************

3. spring: Verden nuanceres (12 uger)
Ved tolvugers-alderen begynder barnet sit tredje udviklingsspring og træder igen ind i en ny verden.

Barnet opdager flere nuancer: Rummet, der bliver henholdsvis mørkere, når der går en sky for solen og lysere igen, når skyen har passeret, eller stemmer der veksler mellem forskellige tonelejer.


Det kan nu følge en ting med øjnene bevidst, og det kan overskue et rum. I denne foranderlige verden er forældrene det faste holdepunkt i barnets verden, og det klamrer sig til dem.

Samtidig øver barnet sig også på at nuancere sig selv. Dets bevægelser bliver mere flydende og kontrollerede, ligesom det leger med lyden fra sin egen stemme.
*************************************************************
Sådan kan du hjælpe ved Spring 3:

Støt barnet i at øve sig på sine nye færdigheder. Lad det føle på forskellige ting med hænderne for at opdage, at ting kan være bløde, kantede, varme, kolde eller våde.

Når barnet pludrer, opmuntrer du det til at anvende lyde som kommunikation ved at reagere på dets pludren.

Hav små stunder hvor du taler med dit barn på tomandshånd.

Træn barnets evne til at række ud efter ting ved at holde interessante ting inden for dets rækkevidde.

*************************************************************

4. spring: Færdigheder kædes sammen. (19 uger)
Nu er barnet cirka 19 uger gammelt.
Første fase i springet, hvor barnet er mere pylret, begynder fra nu af at vare i længere tid. Ved fjerde spring kan første fase være af helt op til seks ugers varighed.


Ved dette udviklingsspring begynder barnet at kunne sammensætte sine færdigheder til en større sammenhængende aktivitet. Ved tredje spring kunne barnet blot gribe legetøjet. Nu kan det få øje på legetøjet, række ud efter det, gribe det, ryste det og putte det i munden.

Barnet begynder også at sætte lydene sammen, og det behøver ikke at være ren indbildning fra forældrenes side, hvis de synes, at de hører et 'mor' eller 'far' imellem lydene.
Barnet forsøger nu at vende sig fra ryg til mave eller omvendt, og det prøver eventuelt at kravle. Det vil nu kunne genkende en ting, f.eks. et kært stykke legetøj eller mor, selv om det kun kan se en lille del af den eller hende.
*************************************************************
Sådan kan du hjælpe ved Spring 4:
Lege som "borte tit-tit" falder nu i god jord.

Det er stadigvæk ubegribeligt for barnet, at ting eller personer fortsat eksisterer, selv om man ikke lige kan se dem.

Dit barn vil nok også ynde at kigge på sit spejlbillede alene eller sammen med mor eller far. Du kan også begynde at kigge i billedbøger med barnet og fortælle om det, I ser på siderne.

Tal i det hele taget meget med dit barn. Fortæl om det barnet ser og oplever, men brug enkle sætninger som: "Far kommer" eller "Hør; det ringer på døren".

Sanglege, rim og remser er også tit en stor fornøjelse for det lille barn.

********************************************************************


5. spring: Verden bliver kæmpestor (26 uger) 
I en alder af cirka 26 uger begynder det at gå op for barnet, hvor stor verden er. Der er en fysisk afstand til alle ting; lige fra bøgerne på hylden over sengen til legetøjet nede på gulvet ved siden af sengen.
Det bliver optaget af, hvordan ting kan placeres indbyrdes, og det begynder at begribe forhold som "indeni, udenfor, ovenpå, nedenunder og bagved".

Barnet opdager også, hvor hurtigt, der kan komme fysisk afstand mellem det selv og forældrene. Selv om barnet måske kan kravle, så kan mor og far bevæge sig endnu hurtigere, og hvis de går ind i rummet ved siden af, så er det lige så langt væk som Sydamerika for det lille barn.

Barnet erkender, at det ikke har kontrol over denne afstand. Det er skræmmende at opleve, og barnet vil helst have mor eller far lige ved siden af.

Denne nye erkendelse indvirker også på barnets søvn, der bliver mere urolig, og barnet kan ligge og vride sig, som om det har mareridt. Måske vægrer barnet sig mod at falde i søvn. Men ved dette udviklingsspring skal barnet til at lære at håndtere afstanden mellem forældrene og sig selv.

*************************************************************
Sådan kan du hjælpe ved Spring 5:
Accepter at barnet bliver bange for at blive forladt. Hjælp dit barn igennem dets rædsel ved at bære lidt mere på det og holde dig lidt tættere på.

Tal med dit barn, når I er i samme rum og fortsæt med at tale, når du går ind i et andet rum. På den måde kan dit barn lære, at du fortsat eksisterer, selv om det ikke kan se dig.

Lav forskellige variationer af "Borte tit-tit legen" for at indøve denne indsigt hos barnet: Gem dig først bag avisen, så henne bag sofaen og til sidst bag døren.
Eller du kan gemme et stykke legetøj under et klæde - eller under sæbeskummet, hvis det er i bad. Lad barnet se, at du gemmer legetøjet, så legen ikke bliver for svær.

Lad barnet eksperimentere med lege, der indebærer, at ting bliver flyttet frem og tilbage. F.eks. at tømme en hylde med legetøj eller lignende.

Gennemsigtige ting med noget i er også spændende. F.eks.en plasticflaske med vand.

******************************************************************

6. spring: En hund er en hund uanset farve (37 uger)

Cirka 37 uger gammelt - eller 8-9 måneder gammelt, hvis man er holdt op med at tælle uger - tilegner barnet sig igen en ny færdighed.

Det er evnen til at gruppere tingene omkring sig.

Barnet kan nu opfatte, hvad det er, der gør en hund til en hund, et menneske til et menneske osv.

Barnet forstår også, at selv om en hund er hvid, brun eller sort, så hører den stadigvæk til samme kategori - nemlig hund.

Barnet eksperimenterer på alle måder med forskelle og ligheder, og det involverer alle sanser. Det iagttager, smager og føler på tingene. Og det udforsker også, hvad det er, der gør en ting stor, blød, tung eller glat.

*************************************************************
Sådan kan du hjælpe ved Spring 6:
Lad barnet sammenligne forskellige ting: varme, kolde, glatte og tunge ting.

Lad det udforske omgivelserne. I denne alder vil det elske at trykke på knapper for at se, hvad der sker. Det kan være ringeklokken til hoveddøren, stopknappen i bussen eller lyskontakten i stuen.

På denne måde lærer barnet noget om, at der er en sammenhæng, mellem det man gør, og det som sker bagefter.

*******************************************************************


7. spring: Flere sekvenser i en aktivitet (46 uger)

Halvanden måned før sin étårs-fødselsdag eller 46 uger gammelt gennemgår dit barn det sidste udviklingsspring i sit første leveår.
Barnet lærer ved denne lejlighed, at for at kunne nå et mål, må man udføre flere handlinger, som skal følge hinanden i en bestemt rækkefølge: For at spise må man først føre skeen ned i maden, så der kommer noget på og så føre skeen op til og ind i munden.

Det er en erkendelse af, at aktiviteter indebærer en sekvens af handlinger.


Barnet udforsker også, hvordan ting passer sammen: Det forsøger at putte nøglen i et nøglehul, mønter igennem en sprække osv.

Med til udforskningen af handlingerne hører også at forsøge at gøre tingene anderledes.

Selv om barnet allerede ved, at nøgle skal i et nøglehul, så prøver det at putte den ind andre steder. Det undersøger, hvad der sker, når tingene bliver gjort på en anden måde.
*******************************************************************

Sådan kan du hjælpe ved Spring 7:
Præsenter barnet for sekvenser.

Lad det iagttage og måske selv prøve at udføre handlinger. F.eks. at putte det snavsede tøj i vasketøjskurven, selv spise med ske, selv tage tøj på, osv.

********************************************************************


Flere udviklingsspring Udviklingsspringene ophører selvfølgelig ikke i det øjeblik, barnet fylder et år. Der kommer flere endnu. I barnets andet leveår gennemgår det tre udviklingsspring: Når det er 13 måneder, endnu et spring ved 16-månedersalderen, og et tredje ved 18-månedersalderen. Og flere følger i de efterfølgende år. Men ikke på noget tidspunkt er barnets udvikling så intens som i dets første leveår.

tirsdag den 20. september 2011

For meget mælk - for lidt næring?

Overproduktion:

Nogle mødre oplever, at de har mere mælk end deres barn har brug for, og i nogle tilfælde kan det give problemer for både mor og barn. Afhængigt af problemets omfang kan disse være mere eller mindre alvorlige. Bemærk: Overproduktion er ikke det samme som overspændte bryster, hvilket alle oplever i større eller mindre omfang, når mælken falder til. Overproduktion ligger oftest til grund, når sundhedsfaglige med mangel på viden om problemet udtaler, at der er 'for lidt næring' i en mors mælk

Hvad kan det betyde?

De fleste babyer, hvis mødre har for meget mælk, tager hurtigere på i vægt end gennemsnittet og har mange flere våde eller beskidte bleer. Det er ikke problematisk, så længe barnet generelt trives og har let ved at spise. Overproduktion er kun et problem, hvis enten barnet eller moderen oplever det som sådan.
Nogle babyer, hvis mødre har for meget mælk, får faktisk ikke nok mælk, fordi de har svært ved at håndtere en kraftig nedløbsrefleks, eller fordi de ikke får nok af den fede eftermælk til at tage på. Disse babyer kan have brug for at blive suppleret (helst med deres mors mælk), indtil morens produktion kan tilpasses barnets behov. Af og til kan disse børn have dårlig vægtstigning, hvilket gør en ordentlig håndtering af overproduktionen meget vigtig.

Hvordan ses det?

Når en mor har mere mælk end hendes baby kan håndtere, kan følgende opførsel være almindelig:
  • Barnet græder ofte og er ofte meget irritabel og rastløs
  • Barnet kløjes i mælken under amningen
  • Barnet lader til at bide eller hage sig fast i brystvorten under amningen
  • Mælken sprøjter når barnet giver slip, specielt i begyndelsen af en amning
  • Moderen kan have ømme brystvorter
  • Amningen føles ofte som en kamp, hvor babyen tager fat og giver slip hele tiden
  • Barnet dier ofte og i meget kort tid, 5 eller 10 min ad gangen
  • Barnet lader til at have et had/kærlighedsforhold til brystet
  • Barnet bøvser meget eller har meget luft i maven, og har tendens til at gylpe meget
  • Barnet har grøn, tynd eller slimet eksplosiv afføring
  • Moderens bryster føles ofte overfyldte
  • Moderen har ofte tilstoppede mælkegange
Hvis man kan genkende mange af ovennævnte symptomer, kan det være fordi, man har problemer med overproduktion, hvilket kan føre til en kraftig nedløbsrefleks og/eller en ubalance i ens formælk/eftermælk. Spædbarnets opførsel som beskrevet ovenfor kan ofte blive misdiagnosticeret som kolik, laktoseintolerans, mælkeallergi, reflux eller stive muskler.

Hvis man oplever overproduktion, kraftig nedløbsrefleks eller ubalance i sin formælk/eftermælk, kan nedenstående strategier hjælpe oplevelsen af ens ammeforløb. De fleste mødre oplever, at overproduktionen når et overkommeligt niveau ved udgangen af 3. måned.

Hvad skyldes overproduktion?

Der er flere grunde til, at nogle mødre producerer for meget mælk:
Nogen mødres kroppe er meget entusiastiske og lader til at overproducere mælk fra starten. I andre tilfælde skyldes overproduktionen, at man følger ammeråd, der utilsigtet øger produktionen. Dette sker ofte, når nogen mødre rutinemæssigt pumper mælk forud før hver amning for at sænke nedløbsrefleksen. Dette løser det umiddelbare problem, men fører dog til en kronisk forhøjet produktion.
Nogle mødres bryster er stærkt sensitive over for stimulans, og hvis man ofte skifter bryst under en amning, uden at [[brystet]] drænes helt, kan resultatet være for meget mælk i begge bryster. Hvis baby skiftes til det andet bryst, inden h*n har tømt det første, vil h*n blive fyldt op med formælk og ikke blive mæt. Store måltider på kaloriefattig formælk giver en cyklus, der bliver ved med at gentage sig, idet baby bliver fuld af mælk, men ikke mæt. Dette leder nogle mødre til at konkludere, at deres mælk ikke har nok næring. Hvis baby aldrig får lov til at få noget af den fede eftermælk, er den oplevelse sådan set rigtig, for det svarer til at fede en baby op på skummetmælk. I nogle tilfælde kan det være så slemt, at baby ikke tager på, selvom h*n spiser konstant.
Overproduktion kan også skyldes, at moderen har en ubehandlet fødevareallergi, som gør at hendes slimhinder og lymfekirtler overproducerer. Da mælkekirtlerne er en del af dette system, kan dette give problemer med overproduktion. For eksempel ser mange mælkeallergikere, at deres overproduktion sænkes, når de ophører med at indtage mælkeprodukter.
Et yderligere propblem kan opstå som resultat af følgende fejladministrering: Formælk er høj på laktose, et normalt og nødvendigt mælkesukker, der dog i store doser giver luft i maven og ubehag, fx hyppig grøn, vandet eller slimet afføring. Over en periode kan den ufordøjede laktose irritere linningen af indvoldende og give midlertidig sekundær laktoseintolerans - i svære tilfælde blod i afføringen - hvilket kan føre til en misdiagnostiseret fødevareallergi. Tilpasning af amningen for at øge den mængde fedt babyen modtager (dvs at et bryst bliver tømt før det andet tilbydes), vil ofte afhjælpe problemet.

Strategier for at sænke produktionen:

Ved at ændre den måde man ammer på, kan man reducere overproduktionen og derved afhjælpe en del af de problemer beskrevet ovenfor. For at sænke produktionen kan man indføre et regime, der kaldes blokamning. Det går ud på, at man ammer på ét bryst 2-3-4 timer ad gangen (bemærk: am, så ofte baby har lyst til at blive ammet). Dette vil føre til, at det andet bryst bliver fuldt og derved sender besked til hjernen om, at der ikke skal produceret mere mælk lige nu. Man bør langsomt øge tidsintervallet - hvis man starter op med for lange intervaller, kan man risikere at få [[tilstoppede mælkegange]] eller brystbetændelse. Man kan også risikere, at mælkeproduktionen falder for hurtigt, og der pludselig ikke er nok. Nogle kvinder kan være nødt til at sætte blokkene helt op til 12 timer, før produktionen falder nok til, at generne forsvinder.
En anden strategi kan være at holde sig til én side, indtil den anden er så spændt, at man ikke kan holde det ud mere. Blokamning skulle gerne sænke produktionen over 4-7 dage, hvorefter man langsomt kan finde sit eget leje for, hvor ofte man skifter side.
Hvis blokamning ikke er nok, kan man eventuelt prøve at undersøge om fødevareudelukkelse af for eksempel mælkeprodukter kan standse overproduktionen. Hvis moren er fødevareallergiker og ikke holder sin diæt, kunne dette være et fornuftigt sted at starte.
Ellers kan man få sat produktionen ned medicinsk i samarbejde med egen læge. Husk at meddele læge, at man ikke ønsker at stoppe amningen, men blot have bremset overproduktionen. Gør det eventuelt i samarbejde med en ammerådgiver fra Foreningen Forældre og fødsel (www.fogf.dk).
(kilde: www.ammenet.dk)

Kontakt ammerådgiverne hos forældre og fødsel hvis du har mistanke om du har overproduktion og gerne vil have konkret råd og vejledning til hvordan du kommer problemet til livs! Du kan også kontakte ammerådgiverne hvis du har andre problemer med amning end overproduktion. Du finder telefonnumre her: http://www.fogf.dk/Ammeraadgivningen/

tirsdag den 13. september 2011

Cupcakes

Jeg er gået igang med at finde opskrifter til cupcakes til Frederiks navnefest. Jeg har ekperimenteret med både hvilken kage det skla være og hvad for noget frosting der skal på toppen. Det er slet ikke så ringe at teste sådan noget af, haha! Jeg har også fået et flot cupcake stativ hjem fra england til sølle 100 kr. Glæder mig til at se det pyntet med fine kager til hans fest.
Nå men jeg har fundet en kage der er super fantastisk og to frostings der er gode, dem kan i da lige få opskrifterne på.

Lækker Svampet Chokoladekage:
50 gr. kakaopulver
240 ml kogende vand
175 gr mel
2 tsk. bagepulver
1/4 tsk. salt
113 gr usaltet smør
200 gr sukker
2 store æg
2 tsk. vanilje ekstrakt

Kakaopulver og vand blandes i en skål. Resten af ingridienserne blandes i en anden skål, og så tilsættes kakaoblandingen. Dejen bliver meget flydende, jeg hældte den over i en kande og fyldte derefter muffinforme 3/4 op. Bages ca 20 min ved 190 gr. varmluft.

Chokolade frosting:
120 gr mørk chokolade
150 gr usaltet smør
160 gr flormelis
1½ tsk vanilje ekstrakt

Chokoladen smeltes i mikroovnen. Smør æltes ved stuetemperatur og vanilje ekstrakt blandes i smøret. herefter blandes flormelis med smør og til sidst tilsættes chokoladen.

Creme Cheese Frosting:
100 gr usaltet smør
200 gr philadelphia flødeost neutral
300 gr flormelis
1 tsk. vanilje sukker

Smøret skal være stuetemperatur, den ælter du i en skål og blander vanilje ekstrakt i den. Flormelis tilsættes og til sidst tilsættes flødeosten. tilsæt evt. frugtfarve hvis den skal se lidt mere festlig ud end bare hvid.

Smørcreme:
230 gr flormelis
113 gr usaltet smør
1 tsk. vanilje ekstrakt
2-3 tsk mælk eller fløde
Frugtfarve (hvis man vil)

Smør skal være stuetemperatur og æltes i en skål. Vanilje ekstrakt blandes i. Flormelis blandes med smøret og mælk/fløde blandes i samt frugtfarve hvis man vil det.

Så skal jeg prøve nogle flere kageopskrifter, men tror ikek jeg skal have flere forskellige frostings nu. Jeg har bestilt lidt muffinforme med fine farver på ebay så det skal nok blive festligt at se på. Det bliver mere som tilbehør, håber på min venindes søster vil lave en fancy flot kage for hun er bare så dygtig til at lave kager og dekorerer dem så cupcakes'ne er mere som tilbehør ved siden af den flotte kage, haha!

 

fredag den 9. september 2011

5 års bryllupsdag

Idag har Jesper og jeg været gift i 5 år, tænkt at tiden går så hurtigt. Vi har været sammen i ca 8,5 år, vi har på den tid boet 3 forskellige steder. Jesper lille kælderrum hvor vi startede ud, vores lækre lejlighed med havudsigt i Sundby og så de sidste 5,5 år her i vores dejlige hus i Frejlev. Vi har haft mange biler, har dårligt tal på hvor mange (vidst 6) vi har haft endnu flere katte (3 lige pt men der har været mange flere) vi har to hunde og selvfølgelig det vigtigste så har vi to vidunderlige børn, så vi har opnået en masse i vores tid sammen!! Her er lidt billeder fra vores store dag for 5 år siden!

Billedet til venstre er mit ynglingsbillede fra bryllupet, det er taget i våbenhuset lige inden jeg skulle gå ind, og min far ser så stolt ud, er så glad for han nåede at opleve bryllupet!

Mine arbejdskolleraer ved tandplejen lavede port med store tandbørster for os da vi kom ud, det var rigtig sødt af dem, og det havde jeg slet slet ikke forventet.

Der var 3 dejlige brudepiger, to små blomsterpiger, min kusine Sasha og Jespers søster Maja. Og så en brudepige, min bedste veninde Rikke.




Det billede der var i avisen

mandag den 29. august 2011

Ekstreme smerter ved amning?? Se her...

Jeg oplever ekstreme smerter i dette amme forløb. Først fik Frederik svamp i munden og derfor var jeg sikker på han havde smittet mig. Svamp i brystvorterne kan være vildt smertefuldt jo. Så jeg startede op med brentan creme og Frederik fik noget mixtur han skulle have 4 gange om dagen. da det efter 3 uger ikke var blevet bedre hverken med ham og i særdeleshed ikke med mig, var vi ved lægen igen. Han podede os begge og ordinerede brental gel til både Frederik og mig. Svaret på podningen var at Frederiks var positvi, no surprice, men min var NEGATIV!! Jeg fik svaret i fredags og jeg blev helt desperart for det gør simpelthen så sygeligt ondt at amme at jeg var tæt på at kaste håndklædet i ringen for det er virkelig smertefuldt! Men slyngebarn.dk har som sædvanligt svaret på alle spørgsmål og derfor fandt jeg igår en mulig forklaring på hvad de voldsomme smerter skyldes. Der er et fænomen der hedder Raynauds syndrom og som ikke er så ualmindelig for ammende kvinder. Det er blodtilførslen til brystvorterne der er for dårlig og derfor får man meget kraftige smerter og hvide og blå/lilla brystvorter (som jeg også har nemlig) det gør især ondt hvis brystet bliver kulde påvirket og så ved amninger. Idag var jeg til lægen og han var enig i at det lød som om det kunne være det her jeg lider af så derfor fik jeg en recept på noget medicin der hedder Nifedipin som er et blodtrykssænkende præperart som jeg skal tage nogle uger for at se om det har en virkning!! Det håber jeg sandelig for ellers går jg ud af mit gode skind!
Hvis nogle andre føler de lider af ekstreme ammesmerter og smerter mellem amningerne og de gængse svampemidler ikke virker på dig, så tjek symptomene på Ranauds syndrom og se om det ik evt kunne være raynards syndrom du lider af. En anden kvinde har beskrevet det således, og jeg kunne ikke have sagt det anderledes selv for jeg har oplevet det på nøjagtigt samme måde:

 "I starten føltes smerterne som blå mærker, der blev trykket på. Dette var specielt under amninger og en kort tid efter. Derefter begyndte smerterne at blive skarpere og føltes som en kniv, der blev jaget i mit bryst eller som pigtråd, der blev trukket igennem brystet. Nogle gange kom disse pludseligt som jag og andre gange var smerten konstant i længere tid, både under og efter amningerne. Desuden havde jeg smerter omkring brystvorten, når jeg ammede. Dette føltes som om min datter havde spidse tænder, som hun borede ind i mig, når hun suttede. Jeg havde også en konstant sviende smerte i brystvorterne, så det gjorde ondt blot at have en løs t-shirt på. Blodårerne på mine bryster var meget tydelige og mine brystvorter skiftede desuden farve, så tippen blev helt hvid og nogle gange også lilla, omkring amningerne."

Her er et billede af hvordan brystvorten ser ud når den er hvid på spidsen: (taget fra google): Den kan også skifte farve til blå/lilla det kunne jeg ikke finde billede af dog! men det er ret tydeligt!
Hvis du er i tvivl om det kunne være dette du lider af så spørg din læge, dog er der mange læger der ikke kender fænomenet, jo de kender sygdommen for det er noget mange lider af på fingre og tæer men det er ik så tit de støder på det ved brysterne, men der kan det altså også forefindes og er som sagt mere udbredt end man lige tror!!
På netsundhedsplejersekn.dk fandt jeg følgende som svar på et brev der omhandlede de selv samme smerter og farveskift:

"Raynauds Syndrom i brysterne vil ofte starte med at give smerter, som du beskriver. Smerter der minder om de smerter man også har, hvis man har svamp i brystet. Smerterne er der både, når barnet dier, men også mellem amninger og det føles som knive det stikker i brystet. Blodårerne på brystet vil ofte træde tydeligt frem og brystvorterne vil skifte farve - være hvide og derefter skifte til blå-lilla. Farveskiftet sker under amning og man kan se det, når barnet slipper, men brystvorterne kan også skifte farve mellem amningerne. Fordi symptomerne på Raynauds Syndrom i brysterne minder om svampeinfektion, vil mange blive behandlet for svamp gentagende gange uden effekt. Diagnosen skal stilles af en læge, med viden om amning og Raynauds Syndrom. Og hvis diagnosen passer, så vil der normalt også være symptomer, hvis du f.eks. udsættes for kulde - altså dine brystvorter vil kunne ændre farve efter kulde-varme påvirkning - også selvom man ikke ammer mere. Man kan, hvis man stiller diagnosen, vælge at behandle kvinden med medicin. Det man giver hedder Nifedipin, og er en calciumantagonist. Udskillelsen i modermælk er lille (<1-10,3 mg/L) og det kan derfor anvendes af kvinder der ammer. Medicinen vil ofte kunne gives i en kortere periode, nærmest som en kur og det kan gøre at man som mor, er i stand til at amme smertefrit. Man giver normalt 5 mg, 3 gange dagligt, men kan også give det i større mængde, som en depottablet. Medicinen gives i 2 uger og stoppes normalt derefter."
Jeg starter på medicinsk behandling imorgen og så må vi se når jeg skal til 8 ugers tjek ved lægen om 3 uger om det har haft en effekt, det håber jeg sandelig for ellers må jeg opgive amningen for det er simplethen for smertefuldt, og det vil jeg meget nødigt!!
Status på Frederik idag efter 5 ugers undersøgelse er: han vejer 3280 gr og er 53 cm dvs han har tager 860 gr på og vokset 8 cm på 5 uger, vægten er fantastisk, men cm virker lidt vildt meget, tror måske det er nogle der måler lidt forkert!!

onsdag den 24. august 2011

Jeg har for lidt mælk… Gode råd!

Jeg har tit hørt nybagte mødre sige de ikke føler de har mælk nok når de starter op med at amme! Jeg havde selv store ammeproblemer da jeg blev mor for første gang, og er sikker på at hvis jeg havde haft mere tålmodighed og en anden indstilling til amning dengang så var det lykkedes bedre end det gjorde. Jeg ammede Karoline delvist i 3 mdr. derefter var hun fuldt ud flaskebarn. Denne gang går det helt anderledes nemt. min indstilling til amning er helt anderledes nu, jeg vil have det til at fungerer denne gang og jeg er har læst og fået en masse gode råd fra især slyngebarn.dk og derfor vil jeg da tillade mig at videregive de gode råd her på min blog så andre nybagte mødre kan nyde gavn af dem.


Hvis du syntes du har for lidt mælk i din ammeperiode og måske især i opstartsfasen og under tigerspring og appetitspring så gør brug af følgende gode råd:


1)Spis en god håndfuld økologiske mandler hver dag!
2) Stop med flaskerne omgående. Produktionen bliver svær at få op igen for hver dag der går. Så man SKAL simpelthen stoppe med flaskerne hvis man vil danne nok mælk til ens barn, og dermed opfylde dets ernæringsmæssige behov (giv lidt kogt -afkølet- vand på kop, hvis dit barn bliver helt ulykkelig over at flasken og de rendende væsker stopper) Vandet mættet ikke, men kan tage lidt af trængen til at få store mængder (før flaske) hurtigt!
3) Am rigtig mange gange hver nat. Her er mælkeproduktionen størst ("mælkehormonet" dannes i størst mængde om natten) derfor er natteamningerne de aller aller vigtigste!
4) Følges de tre første råd er man med mælkemæssigt indenfor 4 døgn!
5) Hop i seng og bliv i sengen med din baby og lig hud mod hud et par dage til mælken er kommet igen, blev opvartet af manden og stress helt af. Stress påvirker også mælkeproduktionen.
6) Når mælkeproduktionen skal øges, gøres det KUN ved at man ammer de hyppigt, og hyppigt kan være nærmest hele tiden føler man, især den første tid, og hver gang produktionen skal tilpasses/øges i forbindelse med at barnet bliver større gentages mønsteret. Det er drønhårdt de dage det står på, det er ikke her man skal lave aftaler med venner og familien, man skal bruge sine kræfter på at være der for barnet og så sove når baby sover.
7) kun under 2% af danske kvinder kan ikke amme pga. arvelige eller sygdomsmæssige problematikker, resten KAN – hvis man har den indstilling at man VIL.
8) Lad rod være rod...
9) og bliv endelig ved at spise for 2, Ok måske ikke 2 men 1 ½ eller 1 ¼
10) sørg for at slappe af og vær ikke bange for at tage en lur eller to sammen med barnet

Ud over disse råd kan man drikke en hvidtøl om aftenen den skulle sætte godt gang i mælken, og hvis man ikke helt er til hvidtøl kan man lave en mælkebombe, den virker som ikke på alle, men den virker på nogle og så er den ikke helt ringe selvom den ikke virker så! Opskriften er her:


MÆLKEBOMBE:

25 g smør
25 g durum – skåret eller mel
25 g usaltede pistacienødder eller græskarkerner
25 g sesamfrø
25 g mandler
25 g kokosmel

Durum ristes i smør på panden. Alt andet hakkes og vendes i.
Spis 2 spsk om dagen eller som man synes. Er ret godt på yoghurt


Når alt dette er sagt så:
Husk altid at en god mor ikke sider i brysterne, så hvis man ikke kan få det til at fungerer og ikke er indstillet på at arbejde benhårdt på det, men hellere vil give flaske fordi det giver mere ro over måltiderne så er det det man skal gøre og det skal man have det fint med at gøre! Ammeperioden skal være en hyggelig stund for mor og barn, det skal ikke være noget man gør kun fordi det SKAL man, det giver en stresset mor og det er ikke godt for hverken barn eller mor. Hvis flasken giver ro og stabilitet for måltiderne og en gladere mor, så er det bedre end at bande og svovle over amningen som ikke fungerer. Disse råd er kun skrevet for at støtte dem der virkelig brænder for at få amningen til at kører, for nej det kører ikke altid bare på skinner og det er ikke noget man BARE gør, det er hårdt arbejde og det skal man være indstillet på!
(billederne er fra google)


torsdag den 18. august 2011

Så blev det syet lidt nye ting...

Jeg har fået syet et enkelt par bukser til Karoline har syet dem i str 110 med tittekant, og det er første gang jeg har prøvet at sy det, og det var egentlig ik svært! Jeg syr tøj til hende i str 110 lige nu, det er lidt vildt for så stor er hun jo slet ik. Men så behøver jeg da ik klippe sømrum og så kan hun vokse i dem, de er lidt for store lige nu, men det går nok!

 


Så har jeg også syet et par små pige bukser til en veninde til barselsgave. (så nu håber jeg ik hun ser min blog, haha for de bliver først sendt til hende idag)

Jeg har temmelig mange shorts og tunikaer liggende der er klippet ud som jeg skal have syet sammen og sat til salg på min shop! Så har jeg os lige en masse slynger liggende der skal syes, så der er nok at se til. Frederik sover jo stadigvæk ret meget så det er nemt nok at sy mens han sover og så kan han os godt ligge ved siden af mig når jeg sidder og syr og følge med når han er vågen. Men gider ik sy for meget af gangen for så bliver jeg træt af det!